Kongemusvåge




Falkonergården har 2 kongemusvåger. På billedet til venstre ses hunnen  Arizona fra 1997. På billedet til højre ses hannen Columbus fra 1995.

Verdens største musvåge med et vingefang på mellem 1,3 og 1,5 meter og en vægt på ca. 1,5 kg.

Kongemusvågen findes kun i Nordamerika, hvor den normalt findes i tørre prærieområder. Føden er hovedsagelig præriehunde og andre mindre pattedyr. Den tager nomalt ikke fuglevildt.

På Falkonergården trænes denne fugl på samme måde som de klassiske duehøge - altså direkte fra handsken.

Denne musvåge minder på mange områder - både i flugt og udseende - om en mindre ørn.

Fangerne (kløerne) er kraftige men korte, hvilket bekræfter, at denne fugl er specialist i at fange mindre pattedyr.

Fuglen kendes på den røde farve på ryggen, der giver god camouflage, når den flyver over det rødlige terræn i den sydvestlige del af USA.
Tilbage til rovfugleprofiler