Lannerfalk

Falkonergården har en lannerfalk – Venus (hun fra 2020).

Lannerfalken er lidt mindre end vandrefalken (vægt fra 550-800 gram), men kan på mange områder minde om vandrefalken, dog har den ikke samme hurtige flugt og råstyrke. Lannerfalken har forholdsmæssigt længere vinger (op til 120 cm), som bevirker, at den som en svævende uden at bruge kræfter kan afsøge store områder for føde. Lannerfalken findes i tørre områder i Sydeuropa og i områderne nord og syd for Sahara.

Mest almindelige føde er fugle i duestørrelsen, men idet falken findes i tørre og golde områder, er den ikke kostforagter og alt fra løbebille, firben og op til hare kan komme på menuen.

Brugen af giften Thallium Sulfat har være hård overfor mange rovfugle også lannerfalken, hvorfor der nu kun er ganske få hundrede par tilbage i Sydeuropa.

Farven på lannerfalken er nøje afstemt efter dens levesteder – sandfarvet på brystet med små sorte dråbeformede pletter – ryggen er mat blå/grå.