Efterårsferie 2015 på Falkonergården
Forevisninger finder sted på alle dage i børnenes efterårsferie (uge 42) begynder kl. 15 præcis og foregår både indendørs og udendørs. Billetsalg fra kl. 14.30. I løbet af forevisningen vil 6 forskellige falkonerfugle – falke, høge og ørne blive trænet meget tæt på de besøgende.
På Falkonergården kan børn og voksne opleve et meget specielt samarbejde, som udspiller sig mellem mennesket og rovfuglen – falkoneri. Denne enestående jagtform blev i 2006 en del af UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Falkejagten er mere end 4000 år gammel, og det er ikke kun falke, men også mange andre arter, som har været brugt i en stor del af verden. Hvert land har sine foretrukne rovfugle. På Falkonergården vises et rigt udsnit af falkonerens rovfugle udfolde sig frit. Tilskuerne kan få fornemmelsen af vingesuset af den russiske steppeørn eller kongemusvågen fra Nordamerikas prærie, når de glider få centimeter hen over hårtoppene. Også Falkonergårdens andre lynhurtige falke fra Afrika eller Danmark vil vise deres jagt- og flyveteknik i styrtdyk på ganske tæt afstand.