fbpx
  • Årvågen rødhalet musvåge

Falkejagten genindført i Danmark

Barokskab1

I dag vedtog et flertal i Folketinget, at jagt med rovfugle igen skal kunne finde sted i Danmark efter 50 års pause.

Falkejagten har siden jernalderen været udbredt i hele det danske kongerige. I 900 tallet modtog Harald Blåtand således en del af skatten fra Norge i form af jagtfalke. De 3 Valdemarer i middelalderen var alle inkarnerede falkonerer.

En betydningsfuld gade i København – Falkoner alle – er opkaldt efter den kongelige falkonergård, der blev etableret på stedet i 1500 tallet af Frederik II.

Der er mange vidnesbyrd om de danske falkonertraditioner. På billedet ses en kvindelig falkoner skåret ud i træ  på et barokskab i Roskilde Domkirke og minder os om vores falkejagts historie.

Vi er taknemmelige for at et politisk flertal i dag traf denne historiske beslutning.