fbpx
  • Årvågen rødhalet musvåge

Kongeligt center for falkejagt i Portugal

Ca. 80 km udenfor Lissabon i Portugal ligger en lille søvnig by ved navn Salvaterra de Magos. Nu om stunder kendes den mest for tyrefægtning, men tidligere var den hjemsted for det kongelige portugisiske falkoneri, som var inspireret og ledet af hollandske falkonerer. Når kongen skulle på jagt sejlede han i et smukt skib fra hovedstaden Lissabon ad den kæmpestore Tagusflod til Salvaterra de Magos. Den lille bys beliggenhed ved bredden af floden gør den til et perfekt jagtområde for falkene med fuglevildt i alle størrelser – lige fra stære og op til traner.

Den smukke 1700-tals bygning, som husede det kongelige falkoneri, blev med EU støtte for nylig købt tilbage og istandsat og indrettet som falkonermuseum. Det er muligt – ganske gratis – at besøge stedet og få en guidet tur inklusive overværelse af træning af nogle af falkene .
Falkoner med Lannerfalk gav en god orientering om træningen på engelsk
Storke og ibis samt et hav af andre vandfugle nær det kongelige falkoneri
Alle falkonerer bar smukke kostbare uniformer. Her ses falkoneren med en jagtfalk på en klassisk portugisisk hest. Når kongen besøgte den lille by og skulle på jagt med sit følge, blev hele landsbyens beboere hidkaldt for at assistere med jagten – blandt andet for at drive fuglene op.
Under paraplyen, Verdens Arv, har UNESCO officielt sat falkejagt på listen over ”uhåndgribelig kulturel arv” Intangible Culturel Heritage of Humanity. Det skete på et møde i Nairobi i Kenya 16. november 2010.
Ideen, at falkejagt fortjente at få status af kulturel arv, kom fra det internationale jagtråd, der allerede lancerede den i midten af 1990-erne.
Herefter tog Abu Dhabi over, og gjorde det til et internationalt anliggende og sendte en ansøgning til UNESCO i september 2009 på vegne af Forenede Arabiske Emirater, Belgien, Tjekkiet, Frankrig, Korea, Mongoliet, Marokko, Qatar, Saudi Arabien, Spanien og Syrien.
Senere sluttede Østrig, Kroatien og Ungarn op om den.
Indergården i falkecenteret med stedets forskellige rovfugle. Den lukkede gård er bygget efter hollandsk forbillede og giver fin beskyttelse for fuglene, mens de nyder solen, inden de skal ud og flyve
I tilknytning til falkoneriet findes det oprindelige dueslag – ingen falkonerfugle uden duer, der er en af falkenes favoritmåltider. I hvert lille hul var der plads til ynglende duer, så falkene var sikre mad også udenfor jagtsæsonen