fbpx
  • Årvågen rødhalet musvåge

Vandrefalken Brimir bliver opereret

Normalt er rovfugle meget sjældent syge, men vores 17 år gamle vandrefalk Brimir begyndte for nogen tid siden at få en voksende knude på den ene vinge. Vi fornemmede at han fik manglende flyvelyst, og vi besluttede derfor i samråd med vores meget kompetente dyrlæge Charlotte Jenvall, at en operation var nødvendig.

Vi tog til Slangerup Dyreklinik med bævende hjerter, da man jo aldrig ved, hvorledes en så lille fugl (650 gram) vil klare narkose og operation.

Operationen gik planmæssigt, og Brimir sad få timer efter foran brændeovnen for at få kræfterne tilbage.

Brimir har nu godt 3 uger efter operationen været ude og prøve vingerne af og han var mere end glad for igen at kunne boltre sig i vinden. Vi sender venlige tanker til dygtige Charlotte Jenvall.